• DK
  • GB

Hvad er solceller?

Solen er en vedvarende energikilde, der ved hjælp af solceller kan producere strøm uden at forurene og uden at støje.

Strøm ved hjælp af solen
Solceller producerer strøm ved hjælp af solens energi. Solenergien bliver opfanget af solcellepanelerne, som via en omformer, kaldet en inverter, omsætter solenergien til vekselstrøm, som du kan bruge i hjemmet.

Sådan fungerer solcelleanlæg
Kort fortalt er processen i et solcelleanlæg således:

1. Solcellerne producerer energi fra solen (jævnstrøm).

2. Jævnstrømmen laves om til vekselstrøm via inverteren (også kaldet vekselretter). Herefter kan strømmen bruges i din stikkontakt, evt. sammen med strøm fra dit el-selskab.

3. Producerer solcelleanlægget mere strøm end du forbruger, vil den overskyende strøm blive solgt til elselskabet.

Selv når solen ikke skinner, producerer solcelleanlægget strøm, dog på et lavere niveau, end hvis solen skinner.


Effekten af et solcelleanlæg
Effekten af dit solcelleanlæg afhænger bl.a. af placering, hældning og ikke mindst af antallet solpaneler. Jo flere solpaneler jo højere effekt og dermed højere produktion af strøm.

Solceller og solfangere
Mange forveksler solceller med solfangere, men der er tale om to forskellige koncepter. Solceller producerer strøm, hvorimod solfangere producerer varme.



  • Eurowind Energy Solution A/S
  • Mariagervej 58 B
  • 9500 Hobro
  • Tlf.: +45 96 20 70 40
  • post@ewes.dk