• DK
  • GB

KSO Certificeret

- Din sikkerhed for kvalitet og kompetence

Hos Eurowind Energy Solutions A/S er det vigtigt at holde sig opdateret med nyeste viden om solceller og metoder inden for bl.a. dimensionering af solcelleanlæg. Derfor har Søren G. Jeppesen, General Manager, deltaget i en række kurser i både ind- og udland, og senest har han gennemført KSO modul 1 og 2, samt bestået den afsluttende prøve.

Der findes mange aktører på det danske solcellemarked, og KSO-ordningen giver kunderne sikkerhed og tryghed, når de skal vælge leverandør. KSO certificeringen kræver viden om solceller og dimensionering af anlæg, og med KSO certifikatet kan vi dokumentere, at vi lever op til en række krav.

Om KSO
Kvalitetssikringsordning for solcelleanlæg, KSO-ordningen, henvender sig til virksomheder, der arbejder med installation af og service på solcelleanlæg og består af to moduler. Modul 1 giver kursusdeltagerne grundlæggende viden om solceller og solcelleanlæg, hvor modul 2 bl.a. har fokus på dimensionering og montage. Modul 2 afsluttes med en prøve.

Læs mere om KSO her

  • Eurowind Energy Solution A/S
  • Mariagervej 58 B
  • 9500 Hobro
  • Tlf.: +45 96 20 70 40
  • post@ewes.dk