• DK
  • GB


Solcelleanlæg på hovedkontoret i Hobro

Hos Eurowind Energy Solutions er vi bevidste om vores miljømæssige ansvar. Derfor har vi netop installeret et solcelleanlæg på kontorbygningen i Hobro.


d. 27-08-2013 - 14:43

Solcelleanlægget på kontorbygningen i Hobro.

Hovedkontoret i Hobro bliver allerede forsynet med strøm fra en suntracker, som er et solcelleanlæg, der følger solens bevægelse. Desuden forsynes kontoret med strøm fra en husstandsmølle og jordvarme, hvilket bevirker, at kontoret er det, som kaldes en bæredygtig bygning.

Nu udvider vi således vores mængde af miljømæssige tiltag ved at installere et 33,8 kWp solcelleanlæg bestående af 138 stk. paneler. Med opsætningen af solcelleanlægget på egen bygning, har vi mulighed for at føre et nært tilsyn med anlægget og dermed foretage forskellige tests. Vi kan blandt andet teste forskellige inverter typers ydelse. For Eurowind Energy Solutions er det vigtigt at kunne tilbyde vores kunder de bedste løsninger, og derfor har vi stor interesse for hele tiden at udvikle og forbedre vores anlæg.

Hos Eurowind Energy Solutions er vi drevet af en passion for vedvarende energi og opsætningen af de nye solceller på kontorbygningen er et naturligt skridt i processen om at være en særdeles miljøansvarlig virksomhed. Da nettomålerordningen nu er timebaseret, er det interessant og fordelagtigt for virksomheder med kontor og administration at investere i solcelleanlæg. En investering i solcelleanlæg kan både reducere en del af omkostningen på strøm og medvirke til at skabe en grøn profil for virksomheder.

Ønsker du mere information omkring solcelleanlæg samt, hvordan din virksomhed eller private bolig kan blive bæredygtig med vedvarende energi, så kontakt venligst Eurowind Energy Solutions.





  • Eurowind Energy Solution A/S
  • Mariagervej 58 B
  • 9500 Hobro
  • Tlf.: +45 96 20 70 40
  • post@ewes.dk